De nye regler for miljøzoner betyder, at ældre dieseldrevne varevogne, lastbiler og busser fra 1. juli 2020 ikke længere har adgang til miljøzonerne, med mindre de har et partikelfilter monteret.
Det medfører en række ændringer for dig, der bruger lastbiler, varebiler eller busser i København, på Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense, hvor miljøzonerne ligger.
1. juli 2022 sker der yderligere stramninger af reglerne for varebiler.
Herunder kan du læse mere angående reglerne for varebiler:
De nye miljøzoneregler, der trådte i kraft 1. juli 2020, betyder at ældre dieseldrevne varebiler, der vejer op til 3,5 tons ikke længere har adgang til miljøzonerne, med mindre de har monteret et partikelfilter.
Reglerne gælder for alle dieseldrevne varebiler uanset farven på nummerpladen.
Så det gælder altså både for gule nummerplader og de gule / hvide papegøjeplader.
Personbiler på hvide nummerplader er ikke omfattet af miljøzonereglerne.